Ivan Joseph Martin Osiier
1888 - 1965 (76 år)
-
Billeder 
Ivan Osiier. JPG
-
Navn Ivan Joseph Martin Osiier Født 16 dec. 1888 København, Kobenhavn, Denmark 
Køn Mand Død 23 sep. 1965 København, Kobenhavn, Denmark Person-ID I34076 Bjarklev Sidst ændret 25 feb. 2022
Familie Handskesyerske Olga Camilla Cecilie Sørensen, f. 28 sep. 1873, København, Kobenhavn, Denmark , d. 14 jun. 1943, København, Kobenhavn, Denmark (Alder 69 år) Børn 1. Elsa Gertrud Osiier Børgesen, f. 16 jan. 1914, København, Kobenhavn, Denmark , d. 9 jan. 1964, København, Kobenhavn, Denmark (Alder 49 år) [natural]Sidst ændret 25 feb. 2022 Familie-ID F12403 Gruppeskema | Familietavle
-
Notater - Ivan Osiier, Ivan Joseph Martin Osiier, 16.12.1888-23.9.1965, læge, fægter. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Bispebjerg). O. blev student 1907 fra Borgerdydskolen, fortsatte med medicinstudiet og blev cand.med. 1915. Han konstitueredes som reservelæge på Garnisons sygehus 1915-17 samt som assisterende læge ved Farmakologisk institut 1915-16. Dansk Røde kors udsendte ham 1916 til de russiske krigsfangelejre og under Britisk Røde kors fungerede han ligeledes som læge ved krigsfangetransporterne 1918. Efter krigen fortsatte O. som reservelæge, nu ved Hærens epidemihospital inden han fra 1919 blev praktiserende læge i København. Dette arbejde blev imidlertid afbrudt 1943-45 fordi han pga. jødeforfølgelserne måtte flygte til Sverige hvor han blev tilknyttet Skt. Görans Sjukhus i Stockholm. Mere kendt af offentligheden blev O. som Danmarks og Skandinaviens hidtil bedste all-round fægter. Han begyndte sin idrætskarriere som roer hvor han nåede at gøre sig bemærket ved flere konkurrencer inden han koncentrerede sig om fægtesporten. Allerede som 19-årig deltog O. på kårdeholdet ved olympiaden i London 1908 hvor Danmark kom i semifinalen, og i Stockholm fire år senere blev det til en olympisk sølvmedalje i den individuelle kårdeturnering. Ved de følgende OL helt frem til London 1948 lykkedes det O. at repræsentere Danmark såvel individuelt som på hold, og ialt opnåede han seks olympiske placeringer på fleuret, kårde og sabel. For sin aktive deltagelse ved 7. OL modtog O. 1950 den internationale olympiske komités æres-diplom - en rekord der yderligere understreges ved hans frivillige boykot af OL i Berlin 1936. O. deltog desuden i en lang række andre internationale konkurrencer hvor han med dygtighed hævdede sig over for verdenseliten (nr. 2 ved verdensmesterskab på sabel 1926) og suverænt dominerede i nordisk regi i 1920erne. På sabel vandt han nordisk mesterskab seks gange 1921-33, og på fleuret blev det nordiske guld hjemtaget syv gange 1919-31. Guld og bronze blev vundet på kårde ved NM 1920-21 og i forbindelse med holdmesterskaberne sikrede han sig ialt 35 NM. Ved de individuelle danske mesterskaber undlod O. at starte efter at have vundet sit 25. danske mesterskab fordelt på ti sejre i henholdsvis fleuret og sabel 1913-29 og fem på kårde 1915-28.
Af betydning for dansk fægtning i almindelighed og for O. i særdeleshed blev træningen under den franske fægtemester L. Mahaut. Her blev grundlaget lagt for hans senere omfattende repertoire navnlig på fleuret og sabel. Kendetegnende for O.s fægtning var hans store sikkerhed kombineret med fikse kombinationer og effektive parader i høje som i lave linier. Taktisk og konkurrencemæssigt var han ligeledes af stort format fordi hans store koncentrationsevne tillod ham tålmodigt at afvente blottelser hos modstanderen. - I dansk idrætshistorie indtager O. også på anden vis en fremtrædende plads, idet han var blandt initiativtagerne til studenter-idrætten. Som medstifter af Akademisk idrætsforening blev han formand 1916-30, og som medstifter af Fægteklubben af 1907 og Akademisk fægteklub af 1930 blev han sidstnævnte klubs formand 1930-37 og æresmedlem 1931. Derudover har O. fægtet i forskellige andre københavnske fægteklubber, og som motionist afsluttede han i K. Olsens fægtesal. Disse mange klubskift dækker over en kontroversiel idræts-personlighed der med sit temperament periodevis skabte uro i hovedstadens fægtekredse.
Familie
Forældre: grosserer Martin Moses Meyer O. (1861-1933) og Hanne Henriette Ruben (1865-1922). Gift 2.5.1919 i Hjørring med Ellen Ottilie Thomsen, født 13.8.1890 i Hjørring, død 8.9.1962 i Kbh. (Maria), d. af murermester, brandinspektør Jens Christian T. (1842-1918) og Ane Kirstine Jensen (1845-1902).
- Ivan Osiier, Ivan Joseph Martin Osiier, 16.12.1888-23.9.1965, læge, fægter. Født i Kbh. (Mos.), død sst., begravet sst. (Bispebjerg). O. blev student 1907 fra Borgerdydskolen, fortsatte med medicinstudiet og blev cand.med. 1915. Han konstitueredes som reservelæge på Garnisons sygehus 1915-17 samt som assisterende læge ved Farmakologisk institut 1915-16. Dansk Røde kors udsendte ham 1916 til de russiske krigsfangelejre og under Britisk Røde kors fungerede han ligeledes som læge ved krigsfangetransporterne 1918. Efter krigen fortsatte O. som reservelæge, nu ved Hærens epidemihospital inden han fra 1919 blev praktiserende læge i København. Dette arbejde blev imidlertid afbrudt 1943-45 fordi han pga. jødeforfølgelserne måtte flygte til Sverige hvor han blev tilknyttet Skt. Görans Sjukhus i Stockholm. Mere kendt af offentligheden blev O. som Danmarks og Skandinaviens hidtil bedste all-round fægter. Han begyndte sin idrætskarriere som roer hvor han nåede at gøre sig bemærket ved flere konkurrencer inden han koncentrerede sig om fægtesporten. Allerede som 19-årig deltog O. på kårdeholdet ved olympiaden i London 1908 hvor Danmark kom i semifinalen, og i Stockholm fire år senere blev det til en olympisk sølvmedalje i den individuelle kårdeturnering. Ved de følgende OL helt frem til London 1948 lykkedes det O. at repræsentere Danmark såvel individuelt som på hold, og ialt opnåede han seks olympiske placeringer på fleuret, kårde og sabel. For sin aktive deltagelse ved 7. OL modtog O. 1950 den internationale olympiske komités æres-diplom - en rekord der yderligere understreges ved hans frivillige boykot af OL i Berlin 1936. O. deltog desuden i en lang række andre internationale konkurrencer hvor han med dygtighed hævdede sig over for verdenseliten (nr. 2 ved verdensmesterskab på sabel 1926) og suverænt dominerede i nordisk regi i 1920erne. På sabel vandt han nordisk mesterskab seks gange 1921-33, og på fleuret blev det nordiske guld hjemtaget syv gange 1919-31. Guld og bronze blev vundet på kårde ved NM 1920-21 og i forbindelse med holdmesterskaberne sikrede han sig ialt 35 NM. Ved de individuelle danske mesterskaber undlod O. at starte efter at have vundet sit 25. danske mesterskab fordelt på ti sejre i henholdsvis fleuret og sabel 1913-29 og fem på kårde 1915-28.